Medlem af udviklingsteamet
InfoLand har gennem mere end 10 år, udviklet sig til at være en solid og velfungerende platform, for lokalsamfund og enkeltforeninger. Det startede med en ministeriel bevillig, med det formål at skabe en hjemmeside som frivillige kunne bruge lokalt. Til den enkelte forening eller som en samlende portal.
InfoLand er i dag
- En velfungerende hjemmeside og platform, let tilgang samt support
- En hjemmeside som prioriterer nyheder og kalenderaktiviteter.
- Opstartskursus og hjælp til implementering lokalt.
- Hjemmesiden er en form for andelstanke, hvor der udvikles sammen med medlemmerne og de frivillige.
- En hjemmeside og platform der kan samarbejde med næsten alle andre systemer og tilgange. Tillige udviklet på en open source platform, som gør det muligt for den enkelte forening, at udvikle videre selv.
- Der er senest udviklet en InfoLand App
Fremtiden
Der er brug for nye tanker og nye samarbejdspartnere, der sammen med DGI vil udvikle InfoLand, med fokus på brugerne og foreningslivets behov.
Det betyder bl.a. at der etableres en ny struktur omkring InfoLand. Der etableres i løbet af 2018, et ”Udviklingsteam” som med udgangspunkt i DGI Lokaludvikling, sikre den fremadrettede udvikling og prioritering. En konstruktion som involverer flere parter, frivillige med interesse for området, studerende mm.
Udviklingsteamet får til opgave at udarbejde en løbende 2 års planlægning af InfoLand, i forhold til alle de grundlæggende behov for support og vedligehold, udviklingsopgaver, uddannelse og formidling af produktet. Gennem fællesskabet gives der mulighed for at partnere og leverandører, kan deltage i eller tage ansvar for udviklingsopgaver. Enten på forespørgsel fra InfoLand eller gennem initiativ fra den enkelte, der udvikler og distribuerer gennem fællesskabet.
Vi forestiller os et udviklingsteam, som mødes to eller flere gange årligt i forhold til behov og opgaver. Deltagerne i teamet bliver udover DGI ressourcer og medarbejdere, en udvalgt gruppe af superbrugere, som i dagligdagen har fingeren på pulsen, i forhold til lokalsamfundenes behov og ønsker.
Samarbejdspartnere i forhold til teknik og udvikling af hjemmeside og APP. Gerne virksomheder, der ønsker at løse opgaver og dermed understøtte InfoLand. I særlige tilfælde kan der blive tale om partnerskab.
Udviklingsteamet vil ligeledes inviterer en gruppe af studerende, med motivation af kompetencer i forhold til udviklingsopgaver. Andre tilgange til InfoLand kan være relevante, og udgangspunktet er at skabe en ressourcegruppe, som kan tage medansvar for udviklingen af InfoLand som produkt. Der vil således blive givet stor medindflydelse til deltagerne.
Vi vil i løbet af foråret indkalde til første møde, men synes du det lyder spændende for dig eller måske en du kender, så ring eller send os en mail til InfoLand.
Seneste kommentarer