23 mill. til landdistriktsudvikling
Landdistriktspuljen har til formål at skabe udvikling og ny aktivitet i landdistrikterne og på de små øer. Af puljens 23,6 mio. kr. har erhvervsministeren besluttet at udbyde 18,45 mio. kr. til projekter rundt omkring i hele landet.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen:
“Landdistriktspuljen yder tilskud til udvikling i de danske landdistrikter. Der er dels øremærkede midler til vigtige aktører, som gør en forskel for landdistrikterne, og dels tilskud til projekter efter ansøgning ved åbne ansøgningsrunder. Her kan alle byde ind. Jeg ser frem til at få pengene ud at arbejde for landdistrikterne igennem nye projekter.”
Årets første ansøgningsrunde
Årets første ansøgningsrunde er åben for tre typer projekter: Forsøgsprojekter, forsknings- og informationsprojekter samt projekter på de små øer. Ansøgninger skal være Erhvervsstyrelsen i hænde inden 15. marts kl. 12.00.
Læs mere: http://em.dk/nyheder/2018/01-15-landdistriksudvikling
Seneste kommentarer